Forsiden | Musik og Rytmik Mine videoer  |  Børneteater  |  Danske og Argentinske sange   |  Spansk undervisning

Telf.
33 22 41 74
21 72 96 92


Mail:
marco@martiri.dk

 

Google
Dr.dk
Krak
Rejseplanen
Markando
Markando
 

Relevante oplysninger om mig: 

 

Jeg er lærer uddannet med musik som liniefag og har spillet siden jeg blev færdig i 1991. Op gennem 90erne med latinamerikansk musik i bandet TITICACA, hvor vi blandt andet lavede pædagogiske veltilrettelagte skolekoncerter på omkring 700 skoler. 

Siden år 2000  har jeg arbejdet rigtig meget med musik for og med børn samt børneteater.  I ni år lavede jeg musik og rytmikforløb i børnehaver i projektet "Sprogstimulerings og Integration" i distrikt Brønshøj, Husum og Tingbjerg.

I de år lavede jeg en del børnesange, som blev ret populære i de børnehaver jeg kom i. Til de årlige teaterstykker, vi opsatte med distriktets børn, lavede jeg sangene som kom ud på CD til alle institutionerne. Den dag i dag, spørger børnene mig, når jeg komme i børnehaverne, om vi skal synge Aladdin, Mowgli eller Sol over Tingbjerg.  Den sidste lavede jeg som bydelssang. En positiv sang om Tingbjerg, om alt det gode, der også er i bydelen.    

Mine inspiratorer

Når jeg laver musik med børn er jeg er ret inspireret af Astrid Gøssel og Bernhard Christensen, Lotte Kærså, der er blandt dem, der har haft stor betydning for børns musikalske udvikling i nyere tid.  Jeg er selvfølgeligt ret inspireret af deres tanker og arbejdesmetoder, som på deres tid var banebrydende og stadigt er yderst relevante. Men dem der inspirerer mig allermest er børnene, når jeg spiller for dem eller spiller sammen med dem.

I min verden og mine børnesange forsøger jeg på ikke at være overpædagogisk og lade sangene handle om, hvordan vi skal opføre os. Tværtimod forsøger jeg at give plads til humor, at drømme og give plads til en lille historie.  I mine troldesange gør troldene alt det man ikke må, men de er jo også trolde og så kan vi lettere forholde os til emner som socialt adfærd, hygiejne og spisenormer. Og nogen gange er det vel også letter at være menneske, hvis man engang imellem er trold.

 

Længere nede på siden er der en nogenlunde kronologisk CV af mine aktiviteter. 

_____________________________________________________________________________________________

 

2011 I Bandet MARKANDO får vi et hit på Hitliste-sitet www.chartbase.dk  med sangen "Lygtemand" 

2010 Begynder efteruddannelse på Gøsselskolen - Musik og bevægelse for børn

2010  Begynder et samarbejde med skuespiller Birgitte Simonsen 

2009 starter jeg i bandet GAIA og hvem ved hvad det fører til...( ligger desværre stille)

2008 -2010... Med i børneteatret "Aladdins Ånder" med tourné i Nordjylland.

2005-2010... Med i børneteateret "Stjernekufferten". Vi spiller i børnehaver, vuggestuer og biblioteker.

2005 skrev børnesang til bydelen Tingbjerg. Sangen "Sol over Tingbjerg" høres og synges endnu i børnehaverne i Tingbjerg. Samtidigt lavede jeg en CD hvor Tingbjergs børn sang børnesange. Cd'en blev husstandsomdelt i Tingbjerg.

2000 - 2010 Musikpædagog i et sprogstimulerings- og integrationsprojekt i børnehaver og vuggestuer i Brønshøj, Husum, Tingbjerg og Vanløse.
I dette projekt skrev jeg musik og sange til det årlige teaterstykke, der blev opført af distriktets børn.
2003 Fyrtøjet -2004 Kejserens nye klæder - 2005 Klods Hans - 2006 Alibaba og de fyrretyve røvere - 2007 Aladin - 2008 Mowgli- 2009 Et folkesagn. Alle sangene blev produceret og indspillet på til Cd som alle distriktets børnehaver fik. Især musikken til Aladdin høres jævnligt a børnene og er blandt deres favorit Cd'er, fortæller pædagogerne mig.

1999-2004 Underviste i spansk på FOF

1991- 2008 Spillede med TITICACA, musik fra andesbjergene. Turnéer i Danmark, Island, Færøerne, Grønland, Irland, Peru og Bolivia. Omkring 700 skolekoncerter i Danmark. 30 opførelser af Misa Criolla med forskellige kor og kulmination i 2008 med tre koncerter med DRs Vokalensamble.

1985 - 1992 Gademusikant. Spillede musik fra andesbjergene i Dk, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Grækenland. En sjov tid hvor jeg mødte mange søde og sjove mennesker, 

1993-96 fulgte jeg liniefaget Religion på Frederiksberg Seminarium.

1986-91 Læste til lærer på Frederiksberg Seminarium med musik og geografi som liniefag.

1980-84 Flere længere rejser til Sydamerika. Peru, Bolivia og Argentina. Bla. for at lære musik fra Andesbjergene. De længste rejse varede i 14 måneder. 

 1977-78 Sømand- Messedreng på ØK's skibe Alameda, der sejlede på Vestafrika, og Andorra, der sejlede på Det fjerne østen. På en af rejserne blev skibet bordet af pirater og en nat tilbragte jeg i et lille tætpakket afrikansk fængsel :-)